Mere end hver anden kvindelig værnepligtig oplevede uønsket seksuel opmærksomhed eller seksuel chikane: “Jeg var ikke den, jeg gerne ville være” 

Ny undersøgelse belyser graverende problemer i en mandsdomineret værnepligt. Ifølge eksperter har adfærden personlige- såvel som arbejdsmiljømæssige konsekvenser for værnepligten, der ligestilles i 2027. 

---

Af Emil Nielsen og Gustav Egsgaard

Sofie Bruun er i gang med morgenrengøringen på sin beskedne stue i Den Kongelige Livgarde. En daglig rutine for de værnepligtige. Hun ligger på knæ med hovedet under sengen, da der pludselig lyder en mandlig røst bag hende; “Du ser så pæn ud, når du sidder på knæ foran mig.”  

Kommentarer som denne udgør en af mange blandt værnepligtige i Forsvaret. Det viser en aktuel værnepligtsundersøgelse fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), som fortæller, at 53,5% værnepligtige kvinder sidste år oplevede uønsket seksuel opmærksomhed eller seksuel chikane. 

Topper negativ liste 

Med de nye tal er værnepligten den arbejdsplads i Danmark, hvor flest kvinder oplever uønsket seksuel opmærksomhed eller seksuel chikane. Her placerer de sig foran restaurations- og barbranchen. 

De nye tal viser en drastisk stigning fra forrige værnepligtsundersøgelse fra 2021, hvor 6,8 % af kvinderne oplevede uønsket seksuel opmærksomhed. Ifølge Thit Gaarskjær Jørgensen, ph.d.-stipendiat med speciale i køn og militær, skyldes stigningen bl.a. den nye spørgeramme, udarbejdet af National Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) for at kunne sammenligne Forsvaret med andre brancher. 

Statistikken skaber dybe panderynker hos Værnepligtsrådet: 

“Det er dybt kritisabelt og et stort problem. Det skaber en ubehagelig arbejdsplads, hvor man ikke er sikker på, om man bliver krænket,” fortæller Emil Eir Frederiksen, tillidsvalgt medlem af Værnepligtsrådet, som varetager de værnepligtiges interesser. 

Hos Forsvarskommandoen er man også beklagelig over resultaterne: 

“Det er helt uacceptabelt. Forsvaret skal være et attraktivt fællesskab, uanset hvem man er,” forklarer Viceforsvarschef Kenneth Pedersen i et skriftligt svar. 

Starter i minus   

Da Sofie Bruun startede hos Livgarden i august 2022, blev hun fra dag ét mødt af en mandsdomineret kultur: 

“Jeg følte fra starten, at mændene startede fra nul, mens vi kvinder startede i minus.” 

Især én episode har sat sig på nethinden hos den 23-årige koldingenser, hvor “mandehørmen” viste sig fra sin grimmeste side. 

Sofie trådte ind i tjenesteværelset på garderkasernen i Høvelte. En mandlig kollega, der var på vej i bad, nærmede sig med et håndklæde om livet. Han anråbte hende, og da hun vendte sig om, smed han håndklædet, helt nøgen, og råbte kækt; “jeg ved, du vil have den.”  

Chokeret og handlingslammet stod Sofie Bruun tilbage: 

“Det var ubehageligt, men jeg smågrinte bare lidt. Jeg valgte ikke at melde det, fordi vi var ved at afslutte et forløb,” fortæller hun. 

Episoden blev startskuddet til en hovedpine, der skulle få store konsekvenser for hendes tid som værnepligtig. 

En mandsdomineret slagmark  

Årsagen til det høje antal forurettede kvindelige værnepligtige kan spores tilbage til den mandsdominerede arbejdsplads, som værnepligten er.  

I 2023 udgjorde kvinderne blot en fjerdedel af de værnepligtige.  

En ubalance, som skaber en mandsdomineret kultur i værnepligten, forklarer Kvindelige Veteraner: 

“Der er stadigvæk en kultur i Forsvaret, om at en rigtig soldat er en mand, og kvinder skal i højere grad bevise, at de også kan være dygtige soldater. De er ligesom bagud på point fra starten,” fortæller forkvinden Karen Philippa Larsen. 

Selvsamme kan tydes i værnepligtsundersøglesen, hvor 31,3% følte sig fravalgt til opgaver, fordi de var kvinder. En fjerdedel følte, at de skulle overpræstere pga. deres køn. 

Thit Gaarskjær Jørgensen supplerer:  

“Historisk set har der været en kultur i Forsvaret, som er mere mandsdomineret. Den er præget af hårdere jargon.” 

Det er problematisk, da et mandsdomineret arbejdsmiljø er medvirkende til, at flere kvinder får ubehagelige oplevelser på deres arbejdsplads. 

Et studie fra NFA konkluderer, at kvinder på mandsdominerede arbejdspladser, har 25,3% risiko for at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane. Risikoen er ifølge undersøgelsen kun 10,4% for kvinder i brancher med en lav andel af mænd. 

Ligeledes understøtter Ida Huitfeldt Madsen, seniorforsker og ekspert indenfor psykosocialt arbejdsmiljø hos NFA: 

“Der er en hel del forskning, der tyder på, at mandsdominerede arbejdspladser har en højere forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed.” 

Viceforsvarschef Kenneth Pedersen peger i højere grad på en generel kultur blandt unge, som årsag til værnepligtsundersøgelsens foruroligende resultater. Undersøgelsen afspejler, i følge ham, en tendens i samfundet. 

Kvalmende, rystende og psykisk presset 

Gentagende seksuelt betonede episoder og kommentarer fra den mandlige kollega, og andre mandlige værnepligtige fra delingen, fylder Sofie Bruun til bristepunktet. Det kulminerer en morgen, da hun finder ud af, at hun skal på vagt med den mandlige kollega. 

“Jeg er lige ved at kaste op. Jeg ryster ved tanken om, at skulle på vagt med ham,” fortæller hun.  

Med en måned tilbage af sin værnepligt flyder bægeret over for Sofie Bruun. Det var hele jargonen, der fik “boblen til at briste”: 

“Jeg var rigtig presset psykisk, og begyndte at være mindre social. Det var svært at skulle blive ved med at høre, hvordan der blev talt om piger. Jeg var ikke hende, som jeg gerne ville være, og det synes jeg er forfærdeligt, når jeg ellers har været så glad for at være værnepligtig.” 

Eksperter råber vagt i gevær  

Uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane kan have vidtgående konsekvenser både på et personligt plan, men også for arbejdsmiljøet.  

Afgangsinterviews fra kvindelige værnepligtige fra FPS i perioden 2012-2019 viser, at kønskrænkende adfærd var primær- eller sekundær årsag til, at 54 kvinder afsluttede deres værnepligt før tid. 

Ida Huitfeldt Madsen mener, at uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane kan have store personlige konsekvenser: 

“Medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane, har øget risiko for depression, langtidssygdom, selvmordsforsøg og selvmord.” 

Hun forklarer yderligere, at det også har store konsekvenser for arbejdsmiljøet: 

“Det er en markør for et dårligt eller et belastende psykosocialt arbejdsmiljø, hvis der er en høj forekomst af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.” 

Danmark opruster militært og værnepligten ligestilles i 2027. Derfor kan det forværrede arbejdsmiljø have store konsekvenser for det fremtidige Forsvar ifølge Thit Gaarskjær Jørgensen: 

“Det gør det ikke til en specielt attraktiv arbejdsplads. Det kan være svært at rekruttere soldater, hvis man har frastødt halvdelen af befolkningen.” 

Hvad er løsningen på et så presserende problem? 

Et uhåndgribeligt system 

Sofie Bruun kunne ikke længere holde frustrationerne for sig selv. Hun valgte at melde blottelsen til flere befalingspersoner, i håbet om, at de ville handle. Hun blev dog slemt skuffet, da meldingen var, at de intet ville gøre: 

“Vi blev lovet et system, der ville gribe os, hvis vi meldte noget. Jeg følte mig både skuffet og tabt.” 

Det eneste hun fortryder er, at hun accepterede den brutale melding: 

“Hvis jeg skulle gøre det om, havde jeg sagt stop og insisteret på hjælp. Det fortryder jeg stadig.” 

Marchér i den rette retning 

Løsninger skal på bordet, hvis Forsvaret har forhåbninger om at forbedre arbejdsmiljøet inden 2027. Viceforsvarschefen Kenneth Pedersen har iværksat et løsningsforslag: 

“Vi har i år nedsat et advisory board, hvor jeg, og en lang række parter skal kigge på, hvordan vi skaber mere ligestilling i Forsvaret.”  

Det bifaldes af forkvinden Karen Phillippa Larsen fra organisationen Kvindelige Veteraner, som selv deltager i rådet. 

Men tiltaget er blot et skridt i retning mod ligestilling af værnepligtige. Yderligere skal indberetningsmulighederne synliggøres, og personalet skal uddannes i håndtering af sagerne, peger eksperter på: 

“Det er enormt vigtigt, at hele Forsvarsorganisationen ved, hvad der skal ske, når anmeldelserne kommer. Man skal være forsikret om, at det bliver taget alvorligt,” siger Thit Gaarskjær Jørgensen. 

Uddannelse i håndtering af seksuel chikane er en af nøgleløsningerne ifølge Ida Huitfeldt Madsen. Hun fastslår også, at indberetningsmuligheder er centrale: 

“Det anbefales, at der er flere indgangsveje, fordi det er et enormt sårbart emne. Det er vigtigt, at man trygt kan gå hen et sted og tale om de her situationer.”  

En af indberetningsvejene, som allerede eksisterer, er Værnepligtrådet. De seneste fem måneder har rådet ikke modtaget en eneste henvendelse fra kvinder i denne slags sager: 

“Forsvaret skal blive en moderne arbejdsplads. Derfor vil jeg sige; ring til værnepligtsrådet, fordi vi kan virkelig rykke på området,” opfordrer Emil Eir Frederiksen. 

En anden instans i Forsvaret, som ifølge eksperter kan optimeres, er Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK). 

Undersøgelsen viser, at 0% af de værnepligtige kvinder brugte OPRK. I stedet konfererede 66,7% af de værnepligtige kvinder ubehaget med kolleger i stedet for en rådgivende- eller højerestående person. 

Netop OPRK er en indberetningsvej, som kan fremmes, ifølge Thit Gaarskjær Jørgensen: 

“OPRK kan fungere som en slags uvildig rådgiver, fordi det kan være svært at gå kommandovejen i Forsvaret.” 

Kvindelige Veteraner kræver løsninger inden 2027: 

“Der er nødt til at være højere krav til Forsvaret end resten af samfundet. Der er ikke andre steder i samfundet, hvor vi forpligter unge mænd og kvinder at træde ind i snart 11 måneder.” 

Tilbage i tjeneste 

Sofie Bruun fortryder ikke, at hun tog i værnepligten på trods af de ubehagelige oplevelser: 

“Hvis jeg skulle søge i dag, ville jeg være mere tøvende, efter at hørt om tallene i undersøgelsen,” reflekterer hun. 

Oplevelserne har sat sit præg på den nuværende konstabel i Søværnet. Hun er påpasselig, hvis en mandlige stuekammerat siger, at de skal i bad, eller klæde om kollektivt. 

Alligevel er Sofie Bruun stadig tilknyttet Forsvaret: 

“Jeg har haft en følelse af ikke at være færdig med Forsvaret. Jeg godt kan lide det, som det giver mig.”  

Det var ikke uden betænkeligheder, da hun søgte ind på Flådestationen. Hun lovede sig selv, at hun ville stoppe, hvis hun oplevede samme miljø.  

Heldigvis nyder Sofie Bruun sin nye tilværelse i Søværnet, hvor hun har genfundet glæden ved Forsvaret uden uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane.